Bombehund tjekker mistænkelig kuffert i tog nær Roskilde


    Arkivfoto


    Politiet undersøger fredag en mistænkelig genstand i et tog ved Roskilde.

    Det oplyser Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi.

    – Det er en efterladt kuffert, vi kigger på. Nogle passagerer bliver opmærksomme på det, og så kontakter de os, siger han.

    En bombehund er nu tilkaldt for at undersøge kufferten nærmere.

    Anmeldelsen tikkede ind lidt over klokken 9.

    Alle passagerer er ude af toget, der var på vej mod Kalundborg.

    Passagererne er blevet sendt med andre tog videre mod Kalundborg.

    /ritzau/