Medie: Det var bandefolk som blev beskudt i opgør på p-plads


Gerningsstedet på Saltumvej i Aalborg Øst.


Opgøret som søndag fandt sted på en p-plads i Aalborg var banderelateret. Det var personer med tilknytning til Black Army, som var målet.

Det skriver Ekstra Bladet

Politiet vil hverken af- eller bekræfte oplysningen, som Ekstra Bladet skriver de har fra kilder med indsigt i det kriminelle miljø

Den omtalte skudepisode fandt sted søndag aften kl. 21.01 på parkeringspladsen Saltumvej i Aalborg Øst.

Det er tidligere kommet frem, at skyderiet skete i forbindelse med en konfrontation mellem flere personer.

Kort efter skudafgivelserne kørte flere biler fra stedet.

En person blev ramt af skud i benet, og han er efterfølgende behandlet på hospitalet for ikke livstruende skader. Yderligere en person blev ramt af et køretøj og pådrog sig skrammer.