Arkivfoto.
Vestre Landsret har torsdag skærpet straffen til en 29-årig mand, der kvalte sin hustru i en lejlighed i Vejen i oktober 2014.
Manden idømmes fængsel i 13 år, oplyser Statsadvokaten i Viborg.
Byretten i Esbjerg mente, at 12 år var en passende straf.
Desuden udvises Hisham Falih Saad, der er fra Irak, af Danmark. Han kom hertil i 2009.
Han brugte formentlig et badeforhæng ved forbrydelsen. Derefter satte han ild til liget, hvilket er usømmelig omgang med lig. Og til sidst satte han ild på ejendommen.
/ritzau/