Skudhuller førte til våbenfund


Arkivfoto.


DIANALUND: En ualmindelig vaks borger lagde selv to og to sammen, da der i nogle henstillede biler var skudhuller.

En nærmere undersøgelse af stedet med de henstillede biler viste, at der lå våben også.

Anmelderen tog torsdag klokken 12.30 fat i politiet, som sendte en patrulje til området ved Skellebjergvej og Tåderupvej i Dianalund.

Her fandt man flere våben, der var forsøgt gemt af vejen, og da de kunne kobles sammen med tidligere indbrud, fik man fat på en 20-årig mand fra Tølløse-egnen, der blev anholdt og nu bliver undersøgt for forbindelse til både indbrud og tyveri af våben.