Modelfoto.
Den store flygtningestrøm har sat sit klare aftryk på det sociale system i Danmark.
På syv år er antallet af ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet således steget med godt 24.000 personer til 53.300 i alt.
Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Berlingske.
Der er tale om en stigning på 82 procent, hvilket betyder, at de ikke-vestlige indvandrere nu udgør mere end en tredjedel af alle personer i kontanthjælpssystemet.
Udviklingen udgør en særskilt udfordring, hvis man sammenligner med erfaringer fra tidligere, påpeger professor og forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, Jan Rose Skaksen, der er tidligere økonomisk vismand.
– Vi har kun den erfaring, at det er rigtig svært med ikke-vestlige indvandrere fra blandt andet Mellemøsten at få dem integreret via arbejdsmarkedet, siger han til Berlingske.
Det er særligt de mange, der over de seneste år har fået asyl i Danmark som beskyttelse mod forholdene i lande som Syrien og Afghanistan, som har trukket udviklingen op.
I 2016 var 15.400 ikke-vestlige indvandrere således på den nyindførte integrationsydelse.
Hvis ikke integrationsydelsen var blevet indført, ville denne gruppe formentlig have været på kontanthjælp i dag.
I 2016 var der derudover 32.800 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp og 5100 på uddannelseshjælp.
Regeringen har rettet et særligt fokus på at få netop de ikke-vestlige indvandrere i job.
Ud over den lave integrationsydelse er der også med en trepartsaftale oprettet en såkaldt integrationsuddannelse, hvor flygtninge kan ansættes til en elevlignende løn.
Lykkes missionen ikke, viser de nye tal, at det vil få alvorlige konsekvenser for det danske samfund, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
– Det var knap så alvorligt for 20 år siden, som det er i dag, hvor gruppen er blevet så meget større. Det har en kæmpestor økonomisk og værdipolitisk betydning, hvis de mennesker bliver gjort ansvarlige for at blive en del af det arbejdende fællesskab, siger han til Berlingske.
/ritzau/
