Mand med fuldskæg forsøgte at voldtage 14-årig pige


Arkivfoto.


En pige blev natten til onsdag slået i ansigtet og forsøgt voldtaget på Nikolines Vej i Faxe.

Pigen kom med bussen fra Næstved og stod som eneste passager af på Rønnedevej.

Da hun havde gået et lille stykke tog en mand fat i hende og væltede hende omkuld. Herefter får pigen en del slag i ansigtet.

Pigen får heldigvis vristet sig fri og løber væk fra stedet, hvorefter hun får ringet 1-1-2.

Politiet er hurtigt på stedet med hundepatruljer, men gerningsmanden er forsvundet.

Manden beskrives som dansk, ca. 30 år, 175 centimeter høj med fuldskæg. Han var iført sorthættetrøje, sorte joggingbukser og hvide sko.

Politiet hører meget gerne fra vidner på telefon 1-1-4, som kan have set eller hørt noget på gerningstidspunktet.