En tabt lastbil skaber fredag eftermiddag kø på Midtjysk Motorvej.
Det meddeler Sydøstjyllands Politi.
– Falck var ved at bugsere en lastbil, som blev tabt på motorvejen. Der er ikke personskade, men det skaber trafikale problemer, siger vagtchef Henrik Dam.
Lastbilen blev tabt ved Grejs nord for Vejle. Begge vognbaner i sydlig retning er spærret, men det er muligt at passere i nødsporet.
Politiet ved fredag omkring klokken 14.30 ikke, hvornår man regner med at have fjernet lastbilen fra vejbanen.
– Lige så snart vi får en tid for oprydningen, så melder vi det ud på Twitter, siger Henrik Dam.
/ritzau/