Arkivfoto.
FREDENSBORG: Torsdag ved middagstid kørte en fører af en hvid Mercedes Vito på norske plader fuldstændig vildt og vanvittigt, kun held gjorde at ingen mennesker kom noget til.
En internationalt efterlyst hvid Mercedes Vito med norske plader kørte fuldstændig vanvittigt i området ved Fredensborg, torsdag omkring kl. 12.30 – 13.00 og politiet blev alarmeret af flere anmeldere kl. 12.47.
Føreren af varevognen tilsidesatte fuldstændig færdselsreglerne bl.a. ved at køre op over fortov og cykel sti og har været ved at køre ind i modkørende flere gange.
På strækningen Helsingørsvej mod Hillerød, ved Danstrupvej, foretog bilen overhaling over dobbeltovertrukne linje over modsatte vognbane for at køre tilbage i egen vognbane. I forbindelse med dette var sigtede få meter fra at køre ind i modkørende lastbil der måtte bremse og undvige ud i rabatten.
Ved rundkørslen Jernbakkevej/Lundbakke i Fredensborg måtte en cyklist der befandt sig på cykelstien hoppe/springe væk for ikke at blive påkørt af den vanvittige fører.
Efter sit ’stunt’ i rundkørslen ved Lundebakken i Fredensborg satte et vidne efter den vanvittige bilist, på den måde kunne politiet samle styrkerne og få bragt bilen til standsning. Det skete kort før kl. 13.00 på Rendelæggerbakken i Hillerød omkring klokken 13.
Føreren viste sig at være en 28-årig nordmand som netop var blevet løsladt fra en varetægtsfængsling i Norge. Han havde stort set med det samme hugget den hvide Mercedes Vito, og sat kursen mod Danmark.
Torsdag morgen ved 5-tiden havde han angiveligt besøgt noget familie i København, og herunder udløst et trafikuheld torsdag formiddag. Manden var flygtet fra stedet i bilen, og altså fortsat med en accelerende vanvittig kørsel.
Ikke helt uventet viste det sig at den anholdte 28-årige nordmand var påvirket af euforiserende stoffer, og han blev fredag kl. 13.00 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.
Her blev den 28-årige nordmand foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger.