61-årig mand skyldte penge: Banket og skudt af tæskehold


Arkivfoto


SILKEBORG: Tæskehold bag grov vold mod 61-årig mand, som blev tæsket med køller, skudt i det ene ben og snittet med kniv.

To maskerede mænd udgjorde et tæskehold som sent lørdag aften overfaldt en 61-årig mand i hans hjem i Bryrup.

– Han blev banket med køller, snittet med kniv i armene og skudt i benet med en luftpistol, fortæller vagtchef fra Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til Ekstra Bladet.

Politiet har ved efterforskningen af overfaldet fået oplyst af den 61-årige mand, at det voldelige to-mands tæskehold ville inddrive noget gæld hos ham.

Han kendte dog ingen af de to mænd fra tæskeholdet, men det er lykkedes for Midt- og Vestjyllands Politi at anholde en 31-årig mand i forbindelse med voldssagen.

Tæskeholdet trængte ind hos den 61-årige mand omkring klokken 22.30, lørdag aften, hvor manden så blev udsat for slag med køller, snittet i armene med knive og altså også skudt i benet med en luftpistol.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser at den 61-årige mand har det godt efter omstændighederne.

Den anholdte 31-årige mand i voldssagen vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af søndagen og politiet jagter fortsat hans medgerningsmand.