Arkivfoto.
En lov er mandag stemt igennem i Israels parlament Knesset. Loven legaliserer omkring 4000 eksisterende israelske bosættelser, der er bygget på den besatte vestbred.
Loven er blevet fordømt af palæstinenserne, fordi den stækker håbet om en særskilt palæstinensisk stat.
Ifølge AFP tillader loven israelske bosættelser på palæstinensisk område, hvis ikke israelerne vidste, at de byggede på privat ejendom, eller hvis de fik tilladelse fra den israelske stat til at bygge.
De palæstinensiske ejere af landet, vil blive kompenseret finansielt eller med andet land.
Loven kan dog vise sig at være ren symbolik, da den går imod en dom fra den israelske Højesteret om rettigheder for ejendomsbesiddelse, skriver Reuters.
Den israelske rigsadvokat har kaldt den for forfatningsstridig, og han har sagt, at han ikke vil forsvare den i Højesteret.
Loven blev vedtaget med 52 stemmer ud af 60. Den er bakket op af premierminister Benjamin Netanyahu og hans koalition, men den har skabt spændinger i regeringen.
Politiske kilder har samtidig beskrevet, at Netanyahu privat er bekymret for loven, fordi den kan give grundlag for en retssag i Den Internationale Straffedomstol i Haag.
Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) siger ifølge AFP, at loven principielt “legaliserer tyveri” og er et bevis på, at “den israelske regering vil ødelægge alle muligheder for en politisk løsning”.
I en pressemeddelelse hævder PLO, at “de israelske bosættelser modvirker freden og muligheden for en to-statsløsning”.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch siger, at loven “reflekterer Israels åbenbare tilsidesættelse af international ret”.
Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem beviser loven, at Israel “ikke har nogen intentioner om at afbryde kontrollen over palæstinenserne eller tyveriet af deres land”.
/ritzau/
