VIBY: Fredag eftermiddag gik det galt for en 57-årig mandlig bilist, som i sin Peugeot ramlede frontalt ind i et stort vejtræ.
Ulykken skete kl. 15.09, fredag eftermiddag, da den 57-årige bilist kom kørende ad Storskovvej.
Manden kørte med ca. 60 km/t, og af ukendte årsager ramlede han ind i et træ der stod i vejkanten.
Den 57-årige mandlige bilist sad fastklemt efter kollisionen og brandvæsnet måtte klippe taget af mandens Peugeot for at få ham sikkert ud af den smadrede bil.
Den 57-årige mandlige bilist blev kørt til skadestuen til behandling, og det viste sig at han ikke havde pådraget sin nogen alvorlige skader, oplyser Østjyllands Politi.
Bilen er derimod totalskadet, mens træet slap med afskrabning af barken.