22-årig dræbt i trafikulykke – tre fremstilles i grundlovsforhør


Omkring kl. 03.45 skete en voldsom trafikulykke i København, hvor en passager blev dræbt. En 22-årig mand mistede livet, da to personbiler kørte sammen i lyskrydset mellem Åboulevarden og Jagtvej.

Den ene bil, hvor den 22-årige var passager, kom kørende ad Jagtvej mod Falkoner Allé. Den anden bil kom kørende ad Åboulevarden mod Ågade.

Hvad der var årsagen til ulykken, kan politiet lørdag formiddag ikke sige noget om.

Føreren af den bil, som den 22-årige sad i, er bragt til sygehuset, men skulle være uden for livsfare. Ingen af personerne i den anden bil kom alvorligt til skade.

Politiet har ifølge TV2 anholdt tre personer i forbindelse med dødsulykken, det vides ikke hvad de tre er sigtet for.

De tre anholdte vil blive krævet fængslet i et grundlovsforhør lørdag eftermiddag, skriver TV2