Arkivfoto.
Boligen er langt fra ukrænkelig, selv om grundlovens §72 kræver en retskendelse fra offentlige myndigheder. Siden 90’erne har stadig flere myndigheder fået uhindret adgang til danskernes private ejendom.
Det påpeger Jacob Mchangama, som er direktør i den juridiske tænketank Justitia. Han gør hvert år status over retssikkerhedens udvikling i Danmark.
– Boligen er som udgangspunkt ukrænkelig i grundloven. Men siden ’90’erne har successive regeringer sikret stadig flere hjemler (tilladelser), så offentlige myndigheder kan komme ind på privat grund, siger Jacob Mchangama.
I 2003 havde offentlige myndigheder adgang til privates grund efter 185 hjemler. I 2016 er deres adgang steget til 271 hjemler. Det viser Justitias analyse af boligens ukrænkelighed.
Her påpeger Justitia, at SR-regeringen fra december 2014 til juni 2015 gav offentlige myndigheder adgang til privat grund i ti nye tilfælde.
Til sammenligning udvidede V-regeringen fra juli 2015 til januar 2016 offentlige myndigheders adgang i fem tilfælde, men sløjfede deres adgang i syv tilfælde. Før valget i 2015 ville Venstre stramme myndigheders adgang.
Justitia har kritiseret lovforslag, som vil øge adgangen til privat ejendom. Det gjaldt eksempelvis Sikkerhedsstyrelsen for at kunne tjekke elektroniske cigaretter.
Ifølge et lovforslag om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet både få adgang til finansielle virksomheder uden retskendelse og virksomhedens leverandører og underleverandører.
Spørgsmål: – Så boligen er reelt ikke ukrænkelig med alle disse undtagelser?
– Nej. Det er en udvikling, som har været i gang i lang tid: At antallet af hjemler udvides stort set hvert år. Selv om mange politikere har en ambition om, at der skal ske det modsatte, siger Jacob Mchangama.
/ritzau/
