Arkivfoto.
Der tegner sig i årets sidste dage et trist billede af, at antallet af trafikdræbte på vejene vil være det højeste siden 2011.
Ifølge Politiken har 208 foreløbigt mistet livet, og det er et stykke fra målet om højst 120 dræbte i trafikken i 2020.
Årsagerne er mangfoldige, skriver avisen.
Mange bilister ignorerer fartgrænserne, mens andre sender sms’er eller koncentrer sig om andet end at køre bil, når de sidder bag rattet.
Antallet af dræbte er de seneste år blevet stadig højere.
I 2012 var antallet nede på 167. Året efter, da handlingsplanen for at få nedbragt dødstallet på vejene var ny, døde 191. I 2014 blev 182 dræbt, og i 2015 mistede 178 livet i trafikken.
Det lykkedes at få antallet af kvæstede til at falde med 61 procent i årene fra 2000 til 2012 og dermed hindre over 35.000 personskader, skriver Politiken.
Det har sparet samfundet for over 71 milliarder kroner – ud over de menneskelige omkostninger ved ulykker, som rammer ofrene og deres omgangskreds.
Hvad der ligger bag stigningen i ofre er dog ikke til at fastslå fuldstændigt.
Lektor Harry Lahrmann, der er trafikforsker i Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, peger blandt andet på, at det går bedre med økonomien.
– Vi har før set, at der begynder at komme en stigning, når økonomien begynder at gå godt. Så bliver der kørt lidt flere kilometer, og det giver lidt større risiko og lidt flere dræbte, siger han til Ritzau.
Det officielle mål med færre end 120 trafikdræbte årligt i 2020 er “fint”, mener Harry Lahrmann.
– Men vi ved jo dybest set ikke, hvad der skal til for at nå det mål, tilføjer han.
– Derfor er det bedre at have nogle delmål, som eksempelvis hvor mange kilometer vi kører under hastighedsgrænsen, og hvor mange procent af cyklisterne, der har cykelhjelm på. Den type mål er bedre, for vi ved, at det virker.
/ritzau/
