Arkivfoto.
Et formodet angreb ved et julemarked i det centrale Berlin mandag aften får nu Københavns Politi til at skrue op for sikkerheden ved lignende arrangementer.
– Vi har skærpet tilstedeværelsen yderligere ved julemarkeder og på Strøget efter Berlin. Vi følger fortsat situationen nøje, skriver politiet tirsdag på Twitter.
Ved det formodede angreb i den tyske hovedstad bragede en lastbil ind i en folkemængde, der besøgte et berømt julemarked på Breitscheidplatz i den centrale del af byen.
Ifølge tysk politi tyder efterforskningen på, at “lastbilen forsætligt blev styret ind i menneskemængden”.
/ritzau/