Kvinde påkørt: Fik hovedet i klemme, mens hun spændte sit barn fast


Arkivfoto.


En kvinde, der var ved at spænde sit barn fast i en autostol, blev påkørt og hun fik hovedet i klemme mellem døren og bilen.

En 48-årig kvinde fik sig lørdag ved 17.30-tiden en ubehagelig oplevelse.

Det skriver Newsbreak.

Hun var ved at spænde sit barn fast i en autostol i bilen, der holdt på Nørresundbyvej i Randers:

– Bildøren står på klem. Da to biler passerer, rammer den ene af bilisterne døren på kvindens bil. Hun får hovedet i klemme mellem mellem døren og bilen, fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Jens Henrik Jensen, til newsbreak.dk.

Kørte selv til lægevagten

Uheldet var dog ikke alvorligt:

– Hun kører selv til lægevagten og anmelder det efterfølgende, forklarer Jens Henrik Jensen.

Hos lægevagten fik kvinden undersøgt kæbepartiet, men heldigvis var det ikke brækket. Hun fik dog et blåt kindben.

Den 48-årige kvinde er afhørt. Det er føreren af bilen, der ramte kvindens bildør ikke. Der er tale om en 47-årig kvinde.