Arkivfoto.
Natten til søndag blev en betjent ramt af en flaske i hovedet på Mælketorvet i Horsens.
Sydøstjyllands Politi søger vidner til flaskekast mod politiet i Horsens, hvor en betjent blev ramt i hovedet og kom slemt til skade.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtEpisoden skete natten til søndag omkring klokken 04:30 på Mæletorvet.
Her kastede en ukendt gerningsmand en flaske, og den ramte en betjent lige i hovedet.
– Flaskekast er en grov og farlig handling og derfor en helt uacceptabel adfærd. En kastet flaske kan ramme, hvem som helst, som opholder sig i byen – ofte med alvorlig skade til følge. Denne gang gik det ud over en 26-årig politibetjent, som måtte sys med 24 sting i hovedet.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra politiet, hvor de samtidig opfordrer vidner til at kontakte politiet:
– Var du i byen natten til søndag, og befandt du dig på Mælketorvet omkring kl. 04:30, hvor der blev kastet en flaske mod politiet, så hører Sydøstjyllands Politi gerne fra dig.