Kraftig mand gramsede kvinde på bagdelen


Arkivfoto.


En 22-årig kvinde fra Køge er blevet udsat for blufærdighedskrænkelse, da en mand tog hende på bagdelen.

Episoden skete mandag klokken 11:22 på Karlemosevej i Køge, hvor kvinden gik i retning af Ølby Station.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Her passerede en mand hende på gaden, og mens de passerede hinanden befølte manden den 22-årige kvinde på bagdelen.

Manden beskrives som: Mand, dansk, 30-40 år, 180 cm høj, kraftig af bygning, brunt mellemlangt hår, iført sort eller mørkebrun jakke, grå bukser og Brøndby halstørklæde.

Politiet vil gerne høre fra personer, der ud fra signalementet kender gerningsmanden eller som evt. har overværet episoden. Man kan ringe på 114.