Fastklemt kvinde klippet ud efter frontal kollision


Tre biler var mandag eftermiddag kl. 15.54 involveret i et voldsomt sammenstød på Roskilvevej i Hillerød.

Det var formentlig en mandlig bilist i en Volvo, som kom over i modsatte kørebane og her knaldede frontalt sammen med en kvindelig bilist i en Citroén C1 – en ikke helt fair kamp mellem de to biler.

Citroénen blev kastet op i luften, og ramte ind i førerdøren på en BMW inden bilen endelig endte holdende midt på vejbanen.

Den kvindelige bilist sad efterfølgende fastklemt i bilen, og måtte klippes fri af brandvæsnet, her røg taget på bilen sammen med førerdøren.

Kvinden er med ambulance kørt til Traumecentret på Hillerød Hospital, mens den mandlige fører af Volvo’en er kørt til kontrol på Skadestuen.

Føreren af BMW’en slapfuldstændig uskadt fra uheldet, og han var den første til at slå alarm om ulykken, idet hans bil automatisk slog alarm og ringede op til 1-1-2 mens han endnu sad i en sky af krudtrøg og airbags inde i bilen.

Ingen af de involverede skal være kommet noget alvorligt til ved ulykken.