Stangstiv mand fundet blødende af knivstik


En 21-årig mand fra København blev lørdag fundet blødende på gaden i Nakskov.

To forbipasserende fandt natten til lørdag klokken 03:56 på Svingelsvej i Nakskov en 21-årig mand fra København, som blødte kraftigt fra sit venstre ben.

Like localeyes.dk på Facebook

Han var blevet stukket to gange i låret og en enkelt gang i læggen.

De kørte den unge mand til Bøgevej, hvor han lå, da en ambulance hentede ham.

Den 21-årige mand var så beruset, at han ikke kunne bidrage til at opklare, hvad der var sket, inden han blev kørt til sygehuset i Nykøbing.

Politiet er nu i gang med at efterforske gerningsstedet.