Politiet har mørkelagt pizzaria-sag i Aabenraa


AABENRAA: Syd- og Sønderjyllands Politi har hele fredag formiddag nægtet at kommentere på en igangværende undersøgelse af Savannah Burger House på Rådhusgade.

På stedet har polititeknikere arbejdet siden kl. 07.00, fredag morgen, og ved 12-tiden ankom teknikere fra KTC, Kriminal Teknisk Center, til stedet med to mand.

Der er således mindst tre teknikere som arbejder på stedet, som bemærkelsværdigt nok ikke er umiddelbart afspærret.

En mand ankom til pizzariaet ved 10-tiden, og efter en kort samtale med politiet på stedet blev han anholdt og taget med i en patruljevogn. Samtidig blev hans bil beslaglagt og kørt væk på et fejeblad – det må formodes at bilen er kørt til teknisk undersøgelse.

Syd-og Sønderjyllands Politi har tidligere på dagen oplyst at der vil blive udsendt en pressemeddelelse om sagen i løbet af fredagen, hvilket er med til at indikere at der er tale om en alvorlig sag.

Opdateres……