5 tips til at undgå myg i dit hjem


Dette er sponsoreret indhold.


Når foråret og sommeren endelig kommer med det varmere vejr, hvor vi går rundt i sommertøj og sover med åbne vinduer hele natten, er dette desværre også forbundet med en af sommerens helt store plager i form af myg. Vi kan hurtigt blive enige om, at myg kan være utroligt irriterende, og de kan hurtigt ødelægge en ellers afslappende aften.

Når de blodtørstige insekter forvandler sommeraftenen til et kløende mareridt, er det med at tage diverse forbehold for at sikre, at de ikke kan finde vej til den ønskede kilde. Med ting som myggenet og myggespray er det muligt at holde dem væk, så man kan få ro. I denne artikel kigger vi på 5 effektive tips til at bekæmpe myg i hjemmet. Du får også bonusråd og generel information, der kan hjælpe dig med at slippe af med de små bæster.

Fjern stillestående vand
Myg yngler i områder med stillestående vand. Her lægger de deres mange æg, som efterfølgende bliver til myggelarver, som over tid udvikler sig til myg. En myg kan hurtigt blive til tusinder af myg, hvis forholdene er helt rigtige og optimale. Det er derfor helt afgørende at fjerne og udrydde potentielle ynglesteder fra haven og i områderne omkring dit hjem.

Først og fremmest kan du tjekke for samlinger af vand omkring dit hjem. Det kan være, at der er fugtige områder, hvor vand har let ved at samle sig, som du ikke umiddelbart har tænkt over. Hvis du har en trampolin, presenning eller udendørsmøbler stående, kan dette være eksempler på steder, hvor der kan være vandansamlinger.

Helt af samme grund bør du tjekke alle tagrender for skævheder og tilstopninger og sørge for, at vandet kan løbe frit ned i afløbsrøret. Tagrender kan hurtigt være et uopdaget sted, hvor myggene trives i stor stil. På samme måde bør du tjekke spande, tønder, baljer og andre genstande, der hurtigt kan blive et ynglested for myg.

Hold myggene ude med fysiske barrierer
Hvis sommernatten er varm, er der ikke noget mere forfriskende end en kølig brise gennem åbne vinduer, mens man sover. Her kan man heldigvis gøre brug af myggenet samt tætningslister med indbygget net, man kan sætte rundt om vinduer. Dette er en enkelt men effektiv måde at forhindre myg i at komme ind i hjemmet. Du bør tjekke myggenettet regelmæssigt for at sikre dig, at der ikke er små skader i form af huller, som kan fungere som en invitation for myggene.

Beskyt dig selv med myggebalsam og myggespray
Ved skumringstid er myggene allermest aktive. Du kan forberede dig effektivt ved at anvende myggebalsam og myggespray. Det er vigtigt at vælge midler med aktive stoffer som eksempelvis DEET. Husk altid at følge alle anvisningerne på produktet. Med de fleste produkter er det desuden nødvendigt at påføre det regelmæssigt for en optimal effekt. Du skal også huske at påføre det igen, hvis du har badet eller sveder meget.

Få naturlig hjælp
Naturlige myggefælder kan være en snedig og effektiv måde at reducere myggebestanden, uden at du behøver at gøre ret meget aktivt. Der findes forskellige planter, der er effektive til at skræmme myggene væk helt naturligt, da planterne udskiller dufte, som myggene ikke bryder sig om.

Citronelle er en plante, der afgiver en skøn citrusduft. Den er oplagt at plante både i krukker eller bede. Effekten er mest mærkbar, hvis du planter den tæt på det sted, hvor du skal opholde dig; eksempelvis ved terrassen eller tæt på døre og vinduer.

Helt den samme effekt kan du få ved duftene, som udskilles fra lavendel, citrongræs, katteurt og basilikum. De udskiller alle markante dufte, som for de fleste mennesker er behagelige og måske endda beroligende, men myggene hader de kraftige duftspor.

Professionelle løsninger
Hvis du er meget plaget af myg, så det virker invaliderende og omfattende i en sådan grad, at du har svært ved overhovedet at være til stede, så kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp. Dette kan være i form af ekspertviden og tiltag, som kan afprøves for at mindske bestanddelen af myg.

En professionel kan afprøve myggespray i haven og ved steder, hvor myggene formerer sig, for at reducere den voksende myggebestand betydeligt. På samme måde kan professionelle forsøge at bekæmpe myggeæg og larver ved målrettet at finde frem til ynglesteder. Dette er en effektiv måde at holde bestanddelen nede, da den markante formering af myg forhindres.

Det er også muligt for professionelle at overvåge området omkring dit hus for at få et indblik i problemet. Her kan det også vise sig, hvis der er kilder i nærheden af dit hjem, hvor myggene yngler i stor stil.

Generel og nyttig information
For at undgå myg bør du altid slukke lyset indendørs om aftenen, da myggene også tiltrækkes af dette. Du kan med fordel også slukke udendørslamper af samme grund. Du bør desuden sætte ind og være konsekvent i din indsats for at bekæmpe bestanden af myg. Ved hele tiden at holde øje med mulige ynglesteder har du bedre mulighed for at fjerne disse områder, så myggene er nødt til at søge længere væk for at yngle. Du kan også have krukker med de effektive planter stående indendørs, hvilket også vil afskrække myggene og muligvis få dem til at flygte udendørs igen. På samme måde bryder de sig heller ikke om røg, hvorfor det også kan være oplagt at afprøve forskellige former for røgelse eller myggelys. Husk at følge anvisningerne for denne slags produkter, da de i mange tilfælde udelukkende er til udendørs brug.