Overvågningsvideoen fra Korsør Station.
Mandag den 3. juni 2024 var dag 8 i Kirkerup-sagen.
Det var indkaldt vidner i Emilie Meng sagen fra findestedet ved Regnemarks Bakker, heriblandt den hundelufter som fandt liget, en af de første efterforskere der ankom dertil, obducenten som foretog ligsynet, findestedsundersøgelse, samt stod for den endelige obduktion.
En erfaren hundefører fortalte om sine oplevelser på findestedet, hvor han også kunne belyse en alvorlig fejl, som blev begået af en anden betjent, der havde rodet ved den fundne nettopose på stedet, som indeholdt hendes tøj og andre effekter, som ellers skulle have været håndteret i DNA dragt mm.
En teleekspert fortalte om de såkaldte mastesug, der er blevet foretaget i efterforskningen, samt udfordringer i forbindelse med disse data, hvor nogle mobilselskaber angiveligt ikke logger alt trafik, herunder eksempelvis datatrafik, som det var tilfældet med Emilie Mengs telefon. Hun benyttede Telia, som er blandt dem, der ikke logger datatrafik.
Dog viste de indsamlede data, hvordan den tiltalte har bevæget sig rundt i området ved Sorø Gymnastikefterskole i november 2022, hvor der også er en periode på godt 6 min i det tidsrum, hvor den 15-årige blev forsøgt frihedsberøvet, hvor der pludselig ikke er noget aktivitet på den tiltaltes telefon, som ellers havde ca 600 registreringer i min i gennemsnit, hvilket er meget normalt.
Eksperten mener dette er et udtryk for at telefonen har mistet signalet, eller været slukket, men han mener ikke det er realistisk at det skyldtes den tiltalte har forladt området i denne periode, da det havde været registreret på andre master.
Sidst men ikke mindst, kom en ekspert fra politiet, som er specialiseret i identifikation af eksempelvis tape brugt til en forbrydelse, og hun er den som undersøgte den tape Emilie Mengs lig havde omkring halsen, og sammenlignede den med den rulle lignende tape, som blev fundet i den tiltaltes hjem.
Hendes konklusion er, at det er den samme rulle tape der er brugt, da tape-endernes brud passer sammen, og med mindst 4 punkter matcher, hvilket ifølge retningslinjerne er mindste grundlang for en identifikation. Det er ligeledes normalt at mindst 2 personer uafhængig af hinanden kigger materialet igennem, men i denne sag kunne hun oplyse, at de grundet sagens karakter har været hele 3 indover identifikationen.
Alle tre var enige om, at der var tale om et match, der var identifikation.
Af de mange fremkomne forklaringer i løbet af dagen, særligt omkring findestedet, ligets tilstand mm, kunne det ikke slås fast hvad dødsårsagen var, da liget først blev fundet efter et halvt år og derfor var meget medtaget.
Der er dog nogle blodudtrædninger i slimhinderne i munden, samt andre fund på liget, som tyder på at hun er blev dræbt ved kvælning, og ikke som følge af skud, stik eller lignende. Dog blev der også fundet væske i bihulerne, som normalt vil opstå i forbindelse med drukning, men obducenten mener dog ikke at dette er realistisk og at væsken kan være havnet der af andre grunde.