Foto: Emilie Meng på Korsør Station 10. juli 2016.
I dag, tirsdag den 28. maj 2024 begynder dag 6 i Kirkerup-sagen.
Denne dag er det igen sagen om Emile Meng, som er i fokus.
Flere vidner fra Korsør samt en politiassistent skal i vidneskranken og afgive forklaring.
Følg dagen herunder:
Anklageren er nu færdig med at fremlægge sin dokumentation og retten er derfor hævet for i dag.
Vi siger derfor tak til alle som læste med her.
Næste retsmøde bliver i morgen, hvor der er indkaldt nogle ekspertvidner, som skal gøre retten klogere på, hvad det er som det menes man kan se på videoovervågningen fra Korsør Station, som er i dårlig kvalitet og zoomet så meget ind, at man har måtte sende materialet til udlandet for at blive renset.
De to vidner er en ekspert i selve videoen og behandlingen af denne, mens den anden er en ekspert i biler, som skal gøre rede for konklusionen af hvilken bil der ses på videoen.
Det fremgår af en rapport, at politiet på grund af tekniske udfordringer ikke kunne få videomaterialet fra Korsør Station med det samme, og de tog derfor med toget mod København for at tjekke videoovervågning på denne strækning, da det forlød Emilie kunne være blevet taget til København, men hun blev ikke set på noget af det indhentede videomateriale.
Anklageren begynder nu på at fremlægge såkaldt dokumentation fra Korsør Station.
Vidnet er nu færdig med sin forklaring og har forladt vidneskranken.
Vidnet forklarer nu at de mange gange har kigget videoen igennem, hvorfor de er helt sikre på, at det der ses på videoen efter alt at dømme er en person som først går den ene vej i billedet, inden man ser hvad der betegnes som to personer der kommer den anden vej i billede, inden bilen forlader stedet kort efter.
Videoovervågningen fra stationen bliver nu gennemgået, som umiddelbart viser nogle skygger foran stationen bevæge sig den ene vej omkring kl. 03.57 og igen den modsatte vej kl. 04.06, inden bilen kører ud fra stationen kl. 04.07.
Skyggerne viser umiddelbart først en skygge bevæge sig den ene vej, mens to skygger efterfølgende bevæger sig den anden vej.
Det er nu 04.07 bilen der bliver spurgt ind til, i forbindelse med videoovervågningen fra stationen, som viser denne bil som kører fra stationen kl. 04.07 den morgen, hvortil han oplyser at man ikke på noget tidspunkt ser bilen ankomme til stationen og det vides derfor ikke hvornår den ankom.
Vidnet spørges ind til om man har kunnet identificere Emilie Meng på noget af det andet videoovervågning som er blevet indhentet fra området omkring stationen, hvilket han kan oplyse at de ikke har, andet end på de 3 kameraer der sidder på selve stationen.
Da Emilie Meng forlader stationsbygningen var flere af de 12 personer stadig tilstede omkring stationen, fremgår det af efterforskningsmaterialet.
En af passagerne ses forlade stationen og denne oplyser at han gik ad Kodakstien og mod sit hjem omkring Motalavej, hvilket bekræftes af et overvågningskamera ved Motalavej hvor han passerer kort efter kl. 4.
Vidnet spørges ind til om Emilie bliver set på dette kamera, hvilket han kan oplyse at hun ikke gør.
Der bliver nu vist billeder fra overvågningen af de 12 personer som ses forlade stationen, og en gennemgang af den efterforskning der er foretaget for at klarlægge de enkeltes færden fra det øjeblik de ankommer til stationen med toget, og til de alle havde forladt stationen og området.
Han bliver nu stillet spørgsmål om den omtalte videoovervågning fra Korsør Station, og han oplyser at det var ham der gennemgik denne, samt de 12 passagerer der på videoen ses ankomme med toget til Korsør den morgen og deres færden fra det øjeblik de forlod stationen.
Han oplyser at nogen er gået fra stationen, nogle cyklede, mens andre blev afhentet, men at de alle er identificeret og deres forklaringer er blevet kontrolleret.
Det næste vidne har nu taget plads i skranken, som er en politiassistent der har været efterforsker på sagen.
Han oplyser at han er en del af det team der blev sat på sagen i 2018 for at gennemgå hele sagen igen, hvor hans primære arbejdsområde var gennemgang af videoovervågning indhentet i sagen.
Vidnet er nu færdig med at afgive forklaring og har forladt vidneskranken igen.
Han spørges nu ind til hans observationer da de kørte fra stationen og om han bemærkede nogle parkerede biler foran stationen, eller om han i det hele taget så noget han opfattede som mistænkeligt, men dette husker han ikke.
Forsvaren spørger ligeledes ind til om han bemærkede nogen bil holdene ved stationen, hvilket han afviser.
Vidnet ser hende gå mod Storebæltsvej, men husker ikke at have set hvor hun gik hen eller om hun fortsatte ned af Kodakstien som ligger lige overfor stationen på Storebæltsvej.
Anklageren beder nu retten om tilladelse til at oplæse et stykke fra en afhøringsrapport af en telefonisk afhøring af vidnet foretaget dengang, hvor han spørges ind til om han så hvorvidt Emilie bar på en taske da hun gik fra stationen.
Vidnet bliver spurgt ind til aftenen den 9. Juli 2016 og hvad han lavede i Slagelse den aften, men han husker kun at var der sammen med sin ven, som for lidt siden afgav sin forklaring i vidneskranken. Han husker dog ikke hvad de foretog sig i Slagelse eller hvor de var henne. Han husker dog at de var med samme tog som Emilie hjem fra Slagelse, hvor han ser Emilies veninder tage en taxa fra stationen, og at han havde kommenteret overfor sin ven der stod og tissede, at der kom en pige gående forbi, som han mener var Emilie.
Vidnet er nu færdig i skranken og det næste vidne har nu taget plads for at afgive forklaring.
Vidnet kender som det sidste vidne heller ikke Emilie, men vidste dog hvem hun var.
Han fortæller at han kigger ud over marken i retning af Kodakstien da de kører ad Tårnborgvej væk fra stationen, men han mener ikke at have set nogen gå på stien, ej heller om han ser andre køretøjer på vejen væk derfra.
Han spørges ind til hvad der sker da de ankommer til Korsør og her svarer han at han skyndte sig ud af stationsbygningen, da han virkelig skulle tisse, hvilket han skynder sig ud og gør foran stationen.
Han ser Emilie gå fra stationen forbi ham mens han tisser, inden han og vennen bliver samlet op af en kammarat der kommer for at hente dem.
Han ser ikke hvor hun går hen eller om hun når ned af stien, da de forholdsvis hurtigt bliver samlet op og kører væk fra stationen.
Han spørges ind til om hvad han husker at have set i toget på vej mod Korsør og han oplyser at ham og kammeraten sidder og snakker om Emilie er en pæn pige, ligesom han beskriver hvordan Emilie virkede stille og lidt for sig selv på turen, mens de andre venner var i godt humør.
Han fortæller om aftenen den 9. Juli 2016 hvor han formentlig mødte Emilie og hendes venner i Slagelse, da de besøgte de samme steder, men han husker ikke at have set dem, før i toget på vej hjem mod Korsør tidligt om morgenen den 10. Juli 2016.
Vidnet kender ikke som sådan Emilie Meng, men ved godt hvem hun er, da de gik på hver sin skole i Korsør som ligger tæt på hinanden, og de er næsten jævnaldrene.
Så er dommeren og nævningene også på plads i salen og det næste vidne bliver nu ført ind i vidneskranken for at afgive sin forklaring.
Så har tilhørerne, pressen og den tiltalte taget plads i retten, hvor der ventes på dommeren og nævningene inden sagen kan genoptages.
Dommeren er nu kommet ind i retten igen, hvor han oplyser at det næste vidne endnu ikke er ankommet og der derfor holdes middagspause nu.
Det forventes at sagen kan genoptages kl.12.50 og livebloggen holder derfor pause.
Der er opstået en mindre forsinkelse og sagen forventes derfor først at blive genoptaget kl
11.50 og livebloggen holder derfor en kort pause.
Dommeren og nævningene har nu forladt salen, hvor to betjente står tæt omkring den tiltalte, som nu sidder og snakker med sin forsvarer, med den ene hånd placeret på kinden.
Et spørgsmål som er gået igen til vidnerne der er ført i dag, er et billede som Emilie selv har postet på Facebook dem 9. Juli 2016 af en hjemmelavet pizza, men ingen af vidnerne har kunnet fortælle noget om denne pizza og hvem Emilie har spist den med, samt hvornår.
Vidnet har nu forladt vidneskranken, og der holdes en kort pause mens der ventes på at det næste vidne ankommer til retten.
Der spørges ind til en taske som Emilie skulle have haft med sig den dag den 9 juli 2016, men vidnet husker ikke helt denne taske eller hvad der var i den.
Anklageren læser derfor op fra en afhøringsrapport fra en afhøring af vidnet foretaget i januar 2017, hvor vidnet forklarer at Emilie havde denne taske med, hvori der var blandt andet den trøje hun skiftede til, samt drikkelse formentlig i form af brezers.
Til sidst bliver vidnet spurgt ind til om Emilie havde bh på dem dag, hvilket hun bestemt mener at hun havde, men husker ikke præcist hvordan den så ud.
Vidnet kender heller ikke den tiltalte og mener ikke at have set ham før, ligesom hun på spørgsmålet om Emilie måske kendte ham, svarer klart nej.
Vidnet opdager ligesom de andre vidner også først at Emilie er forsvundet hen ad morgenen, men hun mener ikke at have været blevet bekymret på det tidspunkt, da hun tænkte at Emilie nok bare sov stadig.
Vidnet ser ligesom de andre vidner heller ikke hvor langt Emilie et nået ned af Kodakstien, da de ifølge hende rimelig hurtigt kommer ind i taxaen og kører fra stationen.
Anklageren spørger nu igen ind til om det var almindeligt for Emilie at gå den lange vej hjem fra stationen, og det kan hun som de andre vidner bekræfte at det er sket før, og hun mener Emilie tidligere har gjort det sammen med den anden veninde også om natten, som anklageren spørger ind til.
Vidnet spørges ind til en anden kammerat, og om hun kan huske at have set ham i toget, men det kan hun ikke, men husker dog at have set ham på stationen da de ankommer med toget til Korsør. Hun siger dog at de ikke snakker sammen.
Hun fortæller at deres ven skulle have sovet hos Emilie den dag, men at han i stedet skal sove hos hende, da Emilie var blevet rigtig trist og gerne ville være alene.
Vidnet får nu vist et billede af et plastikgrus fundet ved Regnemarks Bakke og spørges ind til om hun kan huske, hvorvidt de havde drukket af sådanne den aften, hvilket hun ikke husker.
Hun forklarer at det var på turen fra vandpibecafeen og til Mac Donalds at Emilies flirt slår op og humøret og stemningen derfro vender og bliver dårlig.
Det var hos denne veninde at vennerne var samlet i kælderen hvor de drak og hyggede inden de sammen drog mod Slagelse, da de ville op og ryge vandpibe.
Næste vidne har nu taget plads i vidneskranken.
Det er endnu en veninde til Emilie Meng som kender hende fra det kirkekor som Emilie sang i og som hun skulle ned og deltage i den søndag formiddag hvor hun forsvandt tidligt om morgenen.
Der har lige været en kort pause inden næste vidne skal afgive forklaring og den tiltalte har nu igen taget plads i salen, hvor der nu ventes på at dommeren og nævningene kommer ind igen.
Vidnet spørges ligeledes ind til om han kender den tiltalte eller om han har set ham før, hvilket han siger nej til. Anklageren spørger også om han mener Emilie kunne have kendt ham, men det mener han ikke umiddelbart.
Han spørges nu også ind til hvornår han blev bekendt med at Emilie var forsvundet, hvilket han først gjorde om formiddagen, da veninden skriver til ham at Emilie ikke var kommet hjem.
Anklageren spørger om han på det tidspunkt blev bekymret, hvilket han ikke mener han blev, da han mente hun nok bare sov et sted.
Vidnet kan ikke rigtig huske at have set Emilie fra taxaen som veninden, der så Emilie gå mod kodakstien.
Af rapporten fremgår at vidnet dengang har fortalt, at den vej Emilie normalt ville gå ikke var af Kodakstien, men i stedet af Tårnborgvej som er mere befærdet og oplyst, men vidnet husker ikke at have fortalt dette og kan ikke gøre yderligere rede for denne udtalelse.
Han spørges ind til om det var normalt at Emilie gik den vej hjem, men han gør igen opmærksom på at det er svært for ham at svare på, da han ikke føler han kendte hende så godt.
Anklageren læser som ved det første vidne op af en afhøringsrapport af vidnet foretaget dengang, men vidne siger at det nu så mange år efter er svært at huske alle detaljerne fra dengang.
Vidnet spørges nu ind til hvor det var meningen ar han skulle sove den pågældende morgen, men dette husker han ikke umiddelbart.
Videoen viser også at vennerne sætter sig forholdsvist hurtigt ind i taxaen som holder udenfor og venter på dem, inden den kører fra stationen.
Der afspilles nu den meget omtalte video fra Korsør Station, som viser vennerne da de ankommer til stationen og passere kameraer på vej ud af stationsbygningen.
Vidnet spørges ind til om det er ham på videoen, hvilket han bekræfter.
Vidnet bekræfter episoden hvor de ankommer til Korsør Station, hvor Emilie vælger at gå hjem da hun var trist, mens de andre tog den ventende taxa hjem, og han nævner endnu engang at det ikke var noget han ville blande sig i, da han ikke følte at ham kendte hende nok til at gå ind i det.
Den tiltalte sidder og kigger meget intenst mod vidnet mens han afgiver sin forklaring, og virker meget rolig og fattet.
Anklageren spørger vidnet ind til turen til Slagelse og hvad de foretog sig, men vidnet husker tydeligt ikke mange detaljer fra denne aften.
Vidnet spørges ligeledes ind til Emilies sindstilstand den pågældende aften, og han kunne også godt mærke der var et eller andet som gik hende på, men han følte ikke at han kendte hende godt nok til at spørge ind til hvad der var galt.
Vidnet var også venner med Emilie, men betegner det som et nyere venskab.
Han fortæller at han også var sammen med Emilie om aftenen før hun forsvandt, hvor de sad og hyggede og drag i en kælder hjemme hos Emilies veninde, hvor de var samlet inden de tog afsted til Slagelse.
Anklageren spørger som det sidste vidnet om hun kender den tiltalte, eller om hun har set ham tidligere, hvilket hun siger nej til.
Vidnet er nu færdig med at afgive forklaring og næste vidne har nu taget plads i skranken.
Vidnet spørges ind til om Emilie selv kunne finde på at forsvinde, hvortil hun fortæller at det er sket en gang før, at Emilie var taget til København fordi hu var ked af det, hvorved de ikke kunne få kontakt med hende. Hun oplyser dog, at hun selv gav sig til kende næste morgen.
Veninden spørges nu ind til hvornår hun opdager at Emilie Meng er forsvundet, hvortil hun svarer at dette først sker om formiddagen, hvor moren ringer og spørger om Emilie sover der, da hun ikke var kommet hjem.
I taxaen modtager veninden et screenshot fra Emilie af samtalen med hendes flirt som hun var igang med at skrive med, men da veninden svarer tilbage til Emilie, bliver beskeden ikke leveret.
Hun spørges nu ind til til turen hjem, hvor hun forklarer at Emilie ikke havde meget strøm på sin tlf, men at hun nåede at oplade den en smule inden de nåede Korsør Station.
På stationen i Korsør går de op hvor en taxa venter på dem, men hun forklarer at en anden mand var ved at tage deres taxa, men at han bliver afvist, hvorefter vennerne hopper ind i taxaen og kører væk, mens Emilie begynder at gå hjem efter eget ønske, da hun havde brug for at være lidt alene.
Anklageren spørger ind til om det er normalt at hun hellere vil gå hjem, hvilket veninden bekræfter at de alle havde gjort flere gange tidligere.
Veninden ser fra taxaen at Emilie er på vej ned af Kodakstien, men at hun står og fumler med sit headset da vennerne kører afsted i taxaen.
Anklageren spørger nu ind til episoden på vamdpibecafeen, hvor Emilie begyndte at blive ked af det og hvad det handlede om. Veninden fortæller at det handlede om dem flirt hun havde og at hun havde brug for at tale om det, hvorfor de forlod caféen og tog på Mac Donnalds i Slagelse for at spise, inden de fortsatte mod stationen for at tage toget hjem til Korsør.
Der bliver vist billeder af en pakke cigaretter, et headset, en pakke uåbnet bind, tandpasta, en shotflaske, en flaske håndsprit, samt en glasflaske, og vidnet spørges ligeledes ind til disse ting, for at høre om hun kan bekræfte om det er genstande Emilie Meng var i besiddelse af inden hun forsvandt.
Vidnet husker dog ikke disse detaljer og anklageren må derfor igen læse op af afhøringsrapporten fra afhøringen i 2016.
Der er fundet et ubrugt kondom, som vidnet spørges ind til. Hun husker dog ikke disse detaljer og anklageren læser derfor løbende op for afhøringsrapporten fra 2016 hvor veninden blev afhørt af politiet. Af rapporten fremgår det, at vidnet ikke mener at Emilie havde kondomer på sig.
Der bliver nu vist et billede af en klar plastikpose, og vidnet spørges nu ind til om hun kan huske om der har været en sådan pose tilstede den aften hvor de tog til Slagelse.
Hun forklarer at der umiddelbart har været sådanne poser hjemme hos veninden, men at hun ikke mener at Emilie havde en sådan pose med den aften.
Ligeledes spørges der ind til et ubrugt bind som er fundet, men vidnet husker ikke om Emilie havde et sådan med sig på turen til Slagelse.
Vidnet får nu fremvist billeder af nogle tøjgenstande fundet nær liget i Regnemarks Bakke og spørger ind til om det kan være det tøj som Emilie Meng havde på da hun forsvandt.
Anklageren spørger ind til et billede taget om aftenen inden veninderne tog til Slagelse, hvor Emilie ses siddende på med en nettopose ved sin side, og anklageren spørger ind til om Emilie havde denne pose med sig, da der er fundet en lignende nettopose ved Regnemarks Bakke.
Hun forklarer at Emilie nåede at få lidt strøm på sin tlf i toget fra Slagelse mod Korsør om morgen den 10. Juli, og ved ankomsten til stationen i Korsør, ser hun Emilie stå og rode med sit headset inden hun forsvandt ned at Kodakstien fra Korsør Station og mod Motalavej.
Ifølge vidnet tog veninderne til Slagelse, hvor de besøgte en vamdpibecafe, hvor hun bemærkede at Emilie begyndte at blive lidt trist i humøret, hvilket veninden tog en snak med hende om.
Anklageren spørger ind til hvilket tøj Emilie havde på den aften, hvor veninden fortæller at hun skiftede til en sort trøje og en sort top med blonder.
Den tiltalte har som under retsmødet i fredags nu en helt anden fremtoning i retten, hvor han nu sidder og kigger mere rundt i lokalet end tidligere, og kigger meget mod nævningene og vidnet, som er ved at fortælle om aftenen den 9 juli 2016, hvor veninderne drog mod Slagelse for at have en hyggelig aften sammen i Slagelse.
Hun fortæller at Emilie ikke havde en egentlig kæreste i sommeren 2016 hvor hun forsvandt, men at hun havde en flirt med en som hun sås lidt med.
Dommeren og nævningene har nu taget plads i retten og det første vidne tager nu plads i vidneskranken. Vidnet er den dengang 17-årige Emilie Mengs bedste veninde.
Der er foreløbig helt stille i retssal 6, hvor dommer og nævningene stadig ikke er ankommet.
Den tiltalte sidder roligt og snakker med sin forsvare mens der ventes.
Der er ikke mange repræsentanter fra pressen tilstede ved dagens retsmøde, som der var de første dage, men rigtig mange civile har idag valgt at møde op ved Retten, hvor det forlyder at folk har stået i kø i flere timer i regnen foran Retten, for at sikre sig en plads.
Anklagerne og forsvareren har fundet deres pladser i retten, og den tiltalte er nu blevet ført ind, og han har taget plads ved siden af sin forsvarer.
Godmorgen og velkommen til dagens liveblog på en grå dag, hvor regnen siler ned over retten i Næstved, hvor den tiltalte 33-årige mand fra Korsør inden længe atter tager plads i retssal 6.
Der er i dag stille foran Retten, hvor de fleste allerede har fundet deres pladser i stedet for at stå i solen foran bygningen som de andre dage.
Efter planen skal flere vidner i sagen om Emilie Meng idag afgive deres forklaring i vidneskranken.