Dag 5 i Kirkerup-sagen: Følg retssagen her


Følg dag 5 i retten.

Vi er desværre forhindret i at være til stede i retten, men vil opdatere bloggen løbende.

På dagens retsmøde kommer der vidner og sker dokumentation i forhold til sagen fra Sorø.

I videoen ses et interview med anklager og forsvarer i sagen mod den 33-årige mand fra Korsør.

Han er tiltalt for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng, voldtægtsforsøg mod en 15-årig efterskoleelev fra Sorø, og for frihedsberøvelse, vold, voldtægt og drabsforsøg mod den 13-årige pige fra Kirkerup.

Interviewene er fra retssagens første dag, den 14. maj 2024.

1 of 1

Dagens liveblog fra retssagen er derfor slut og vi takker alle der læste med.

Har du spørgsmål til sagen eller vores dækning af denne, så kan du skrive til os på Facebook, eller via tip funktionen i vores app Local Eyes, som du finder i appstore eller Google Play.

Vi vil så forsøge at besvare disse spørgsmål i en samlet tråd senere, eller ved de kommende liveblogs i retssagen….

Dagens retsmøde er gået hurtigere end forventet, og dagens program er derfor slut og retten er derfor hævet for i dag, det skriver Ekstrabladet i dagens liveblog.

Dag 6 i retssagen på mandag den 27. Maj var afsat til en såkaldt reservedag i retssagen, men da tidsplanen fortsat holdes, tages denne ikke i brug fremgår af dagens pressdækning fra Retten i Næstved.

Næste retsmøde bliver derfor først på tirsdag den 28. Maj, hvor der efter planen igen tages hul på sagen om drabet på Emilie Meng i 2016, hvor der skal afhøres flere vidner i sagen, herunder venner til Emilie Meng, samt en politiassistent.

Der blev også dokumenteret et DNA spor fundet på den 15-årige piges jakke, som med en sandsynlighed på 1:1.000.000 stammer fra den tiltalte.

Han kan dog ikke selv forklare hvordan hans DNA skulle være havnet på hende og henviser til at han ikke kender hende.

Anklageren har efterfølgende fremlagt dokumentation i sagen, og her viser udtræk fra den tiltaltes tlf, at denne har været i området hvor bilen holdt parkeret i samme tidsrum som hvor overfaldet fandt sted.

Andre data fra hans telefon, herunder data fra en sundhedsapp, så fremgår det at han skulle have gået en strækning på lidt over 1000 meter i tidsrummet omkring kl. 18, hvor overfaldet fandt sted, og en sammenholdt opmåling af den mulige flygtrute fra gerningsstedet og til der hvor bilen holdt parkeret, så viser dette en afstand på ca. 950 meter.

Af en fremlagt afhøringsrapport af den 33-årige i forbindelse med forholdet, så husker han ikke selv hvad han lavede i området den dag, men at han formentlig har gået en tur i en skov eller lignende i området for at stresse af efter arbejde, hvilket han gjorde nogle gange. Det fremgår af livebloggen på TV2-Øst.

Efter det kvindelige vidne var det en politihundefører der tog plads i vidneskranken, som fortæller om den eftersøgning de foretog på stedet med såkaldte gruppe 1 politihunde, som er de bedste hunde i politiet.

Ved undersøgelsen af området, blev der kun fundet en jakke og en airpod tæt på det mulige gerningssted, ligesom der blev fundet et område bag en græshøj, hvor der var en del menneskefært, hvorfor det menes at kunne være stedet hvor gerningsmanden har siddet og observeret inden han slog til.

Der blev også fundet en fært hen over en mark, som endte ved den vej, hvor den mystiske mørke bil af de andre vidner, var blevet set holde parkeret.

Det fremgår af dagens pressedækning af sagen, at det næste vidne er en kvinde som bor i området, der på dagen for overfaldet var på vej hjem efter at have hentet sin datter, og på vejen ser hun ligesom naboen, den mørke bil holde på vejen, som er et sted hvor man normalt ikke parkerer, og finder det derfor ligeledes for underligt.

Hun kontakter derfor politiet med sin viden, da hun dagen efter finder ud af hvad der er foregået ved skolen.

Inden en kort pause i retten, var det naboen til efterskolen som skulle afgive sin forklaring.

Det er den nabo som opfangede, hvad der formodes at være den nu 33-årige mands bil, holdene parkeret ved vidnets ejendom.

Forsvareren til den 33-årige spørger her ind til hans forklaring om hvilken type bil han mente at have set ved sit hus, hvilket der er en smule tvivl omkring, da vidnet har forklaret det som en mindre bil og muligvis en opel, og altså derved et andet type køretøj end den Hyundai den tiltalte var i besiddelse af på daværende tidspunkt.

Den næste vidne som har afgivet forklaring i retten, er den kvindelige lærer som modtog den hjerteskærende opkald fra moren, og hun fortæller hvordan hun hurtigt var klar over at noget var alvorligt galt.

Hun gik derfor sammen med forstanderen ud for at lede efter pigen, og bekræfter hvordan forstanderen havde fundet hende, hvorefter de gik tilbage til lærerværelset, hvor de afventede politiet og forældrene til den 15-årige.

TV2-ØST kan i dag fortælle hvordan den 33-årige sidder og kigger på dem som vidner i sagen, noget som ellers ikke er set på noget tidspunkt under de første 4 retsdage, hvor han på intet tidspunkt har kastet blikket mod vidner, presse, tilhørere eller nævninge i retssalen.

Det fremgår nu af de tilstedeværende medier i retten, at forstanderen nu er færdig med at afgive forklaring i vidneskranken.

Han fortæller om den aften den 8. November 2022 hvor han var på vej til at forlade skolen, men da han kommer ind på lærerværelset, ser han en af de kvindelige lærere som var igang med en tlf samtale, men så mærkelig ud i ansigtet, inden hun giver ham telefonen i hånden.

I røret er moren til den 15-årige som fortæller om opkaldet fra datteren, som pludselig blev afbrudt af skrig og en mamdestemme i baggrunden, hvorfor hun frygtede der var sket datteren noget.

Han går derfor ud for at finde pigen, og hører pludselig gråd og en pigestemme i mørket bag skolen, og ser pigen komme gående i mod ham, som han går i møde og tager ind til sig, inden de sammen går ind på skolens lærerværelse sammen.

Pigen har strips på hænderne, skrammer på tøjet, uglet hår og beskidte hænder, ligesom hun er tydeligt oprevet og bange.

Han fortæller også om hvordan det har påvirket pigen som derfor måtte stoppe på skolen efterfølgende, men også de andre elever som gik på skolen på det tidspunkt blev mærket af hændelsen, hvor flere var tydeligt skræmte og ikke længere var trygge ved at benytte stien ved skolen hvor overfaldet skete.

Det første vidne som skal afgive forklaring ved dagens retsmøde, er forstanderen fra Sorø Gymnastikefterskole hvor den dengang 15-årige pige gik og det var netop udenfor denne skole at hun blev overfaldet og forsøgt frihedsberøvet den 8. November 2022.

Som nævnt har vi ikke haft mulighed for at være fysisk tilstede i retten i dag, men vi vil i stedet forsøge løbende med en sammenfattet opdatering på det som vil fremkomme under dagens retsmøde.

Den 33-årige har nu taget plads i retssal 6, ligesom presse, tilhørere, dommere og anklagere også er på plads, hvor retsmødet nu er ved at gå i gang.

Den 33-årige nægter sig skyldig i forholdet fra Sorø som han i øvrigt også har nægtet at udtale sig om.

God formiddag og velkommen til dagens liveblog fra det 5 retsmøde i sagen mod den 33-årige mand fra Korsør.

Det er efter planen vidner fra forholdet mod den 15-årige efterskoleelev fra Sorø som her til formiddag skal afgive forklaring i vidneskranken, ligesom anklageren Susanne Bluhm senere i dag vil fremlægge dokumentation, som det hedder i sagen, hvor altså de tekniske beviser, billeder mm vil blive fremlagt.

1 of 1