Under dag to i retten kom det frem, at den tiltalte havde en liste med pigenavne på sin computer.
Navnene var alle relateret til rigtige personer, og han havde også billeder af flere af pigerne.
Det kom også frem, at han har søgt på billige hundebure og andre former for transportbure.
Han hævdede dog, at der blot er tale om fantasier.
Han havde også en pose, som er relateret til hans sexfantasier.
I denne pose var der bl.a. reb, strips, kroge, øjenskygge, en nedstryger.
I den forbindelse blev der også fundet en rulle med pakketape med dna, der matcher Emilie Meng.
Han hævdede i retten, at genstandene er fundet forskellige steder, fx på holdepladsen ved Regnemarks Bakke.
Følg det dag 3 i retten. På dagens retsmøde vil de betjente, som fandt den 13-årige pige fra Kirkerup komme i vidneskranken.
Livebloggen er slut for i dag og vi takker alle som fulgte med. Vi er tilbage i morgen når sagen fortsætter kl. 9.30.
Bistandsadvokaten for den 13-årige pige Hari Mandic er nu færdig med at fremføre erstatningskravet mod den tiltalte og retten er derfor hævet for i dag.
Sagen fortsætter i morgen kl. 9.30 hvor der skal fremføres dokumentation i forhold til Kirkerupsagen.
Bistandsadvokaten til den dengang 13-årige pige fra Kirkerup Hari Mandic er nu ved at fremsætte erstatningskravet mod den tiltalte, som lyder på 595.416 kr.
Da der er nedlagt referatforbud, kan vi ikke uddybe detaljerne i erstatningskravet, og derfor kan vi kun oplyse beløbets størrelse.
Den anden af de to betjente er nu ved at afgive sin forklaring i vidneskranken, og virker temmelig følelsesmæssigt påvirket.
For første gang under retsmøderne, sidder den tiltalte nu og kigger mod vidneskranken mens betjenten afgiver sin forklaring.
Dommere, anklager, nævninge og de to betjente som skal afhøres er nu på plads i retssalen.
Der er tale om de to betjente der fandt den 13-årige pige i live og anholdt den dengang 32-årige mand i hans hus i Svenstrup ved Korsør.
Så er folk blevet lukket ind og der ventes nu på at sagen genoptages, men vi gør endnu engang opmærksom på, at der er nedlagt referatforbud under afhøringen af betjentene, hvorfor vi ikke kan kommenterer på hvad der bliver fortalt i retten.
Det ser ud til at trække mere ud end ventet, og alle tilhørerer og presse som er blevet lukket ind i retsbygningen, står nu på gangen og venter på at komme ind.
Den del af dagens retsmøde som skulle afholdes for lukkede døre, ser ud til at have trukket ud, og tilhører og presse sidder derfor og venter i solen foran retsbygningen, på at komme ind og overvære resten af dagens retsmøde, hvor der dog er referatforbud.
Livebloggen holder pause til sagen genoptages senere i dag, men det vil dog være begrænset hvor meget nyt der vil fremkomme i dag, grundet referatforbudet og dørlukning.
Der nedlægges referatforbud under fremlæggelsen af erstatningskravet til den 13-årige pige, dog må beløbets størrelse godt gengives.
Der nedlægges også referatforbud under forklaringen fra de to betjente der senere i dag skal afgive deres forklaringen i vidneskranken.
Dørene lukkes nu mens video afhøringen af den 13-årige pige fra Kirkerup afspilles for retten, men der afholdes dog en pause inden.
Der bliver også nedlagt referatforbud under dele af fremlæggelsen af dokumentation i morgen, som omhandler personundersøgelse.
Så er dommer og nævningene tilbage i salen.
Det ser ud til at det trækker lidt ud med en afgørelse på anmodningen og der ventes spændt på at sagen bliver genoptaget.
Tiltalte sidder nu mere afslappet i det og drøfter en masse ting med sin advokat, mens han også gentagne gange tager sig til hovedet.
Nævningene, dommer, anklager og forsvareren har forladt retssalen, hvor den tiltalte nu sidder og samtaler med nogle betjente og en retsbetjent mens der ventes på at sagen skal genoptages.
Pressen har nu fået lov at argumentere mod dørlukning og dommeren er gået ud for at tage stilling til anmodningen og der er derfor en pause på ca. 15 min.
Pressen gør nu indsigelse mod dørlukning under afhøringen af de to betjente som fandt den 13-årige i live og anholdt den nu tiltalte 33-årige, som ventes at skulle afgive forklaring i vidneskranken i dag.
Der fremsættes også anmodning om dørlukning i forbindelse med fremvisningen af en video af et groft seksuelt forhold, formentlig mod den 13-årige pige, ligesom der også fremsættes et erstatningskrav til pigen.
Vidnet er nu færdig i vidneskranken, og dommeren er nu i gang med at fortælle om planen for resten af dagens retsmøde, hvor der vil blive fremvist en videoafhøring med den dengang 13-årige pige fra Kirkerup, hvor der anmodes om dørlukning.
Vidnet bliver stillet spørgsmål om dagen hvor den 13-årige forsvandt.
Han blev kontaktet af et andet familiemedlem, da de ikke kunne få kontakt med den 13-årige, hvorefter han kører ud i området hvor han finder hendes cykel liggende i vejkanten, sammen med nogle ejendele, herunder hendes tlf.
Der er tilsyneladende stadig nogle tekniske problemer, som har resulteret i en længere pause, men nu begynder anklageren at stille spørgsmål til familiemedlemmet til den 13-årige pige fra Kirkerup, som sidder i vidneskranken.
Tiltalte sidder atter på samme måde som ved de andre retsdage, helt stiv i stolen og med blikket rettet væk fra vidnet, tilhørerer og nævningene.
Der er en kort pause mens teknikken kontrolleres, og her benyttede dommeren lejligheden til, at gøre tilhørerne opmærksom på, at det ikke er tilladt at omtale sagen på en måde, hvor den eller de forurettede i sagen kan identificeres af hensyn til sagens karakter.
Dagens første vidne har nu sat sig i vidneskranken, hvor anklageren om lidt vil begynde at stille spørgsmål.
Retsmødet er nu gået i gang, men der er i øjeblikket problemer med live forbindelsen til retslokalet, hvorved de pressefolk som sidder i et andet lokale, derfor ikke kan se hvad der foregår i retslokalet. Der arbejdes lige nu på at løse problemet.
Der er nu ikke længe til at sagen starter for i dag, og lige nu er der meget stile i Retten, hvor tilhørere og pressen er ved at finde deres pladser.
Meget tyder dog på at der vil blive lukket døre under dele eller det meste af dagens retsmøde.