Arkivfoto.
En 42-årig mand fra Vanløse blev torsdag anholdt og sigtet efter færdselsloven.
Det skete efter særdeles hasarderet kørsel i vestgående retning på Holbækmotorvejen.
Her havde han foretaget tre hasarderede vognbaneskift højre om andre trafikanter.
Det skabte flere farlige situationer for ham selv og de øvrige bilister.
Politiet kalder mandens kørsel for slalom i deres døgnrapport.
Den 42-åriges salalom-kørsel fik dog en brat ende, da han blev stoppet af en betjent på stedet.
Det viste sig, at han var påvirket af både kokain og amfetamin.
Politiet nedlægger påstand om frakendelse af mandens kørekortet.
Han fik også udtaget en blodprøve til sagen og blev derefter løsladt.
Han kan forvente at høre fra politiet på et senere tidspunkt.