Fotos fra gerningsstedet, september 2023.
Et ældre ægtepar blev onsdag den 13. september 2023 overfaldet og stukket med kniv i deres hjem i Silkeborg.
En 35-årig mand er blevet tiltalt for drabsforsøg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.
Den 35-årige mand har en nær relation til de to ofre, oplyser politiet.
Han blev efterfølgende anholdt og fængslet.
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har siden rejst tiltale mod den 35-årige mand, og på mandag, den 15. april 2024 kommer sagen så for retten i Viborg.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den tiltalte idømmes anbringelse på en psykiatrisk afdeling.
Ifølge anklageskriftet angreb den tiltalte først den 68-årige kvinde, der fik livstruende kvæstelser, og derefter kvindens 70-årige ægtemand, da han kom kvinden til undsætning.
Anklagemyndigheden nedlægger påstand om, at den 35-årige mand dømmes til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.
Der er sat to dage af til sagen. Dommen ventes at falde fredag den 19. april 2024.