Den efterlyste er anholdt og hans navn og foto er derfor fjernet efter anmodning fra politiet.
Københavns Vestegns Politi efterlyser NN.
Han sættes i forbindelse med grov vold.
Man skal ikke tage kontakt til ham, hvis han træffes, understreger politiet.
Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde den 21-årige NN, som politiet sætter i forbindelse med en grov voldsepisode den 29. november i Albertslund.
NN er eftersøgt af politiet, som ikke har kunnet træffe ham på kendte opholdssteder.
Han ved sandsynligvis, at politiet søger ham.
Efterforskningen indikerer, at han kan være i en sindstilstand, hvor han kan være udadreagerende og kunne gøre skade på andre.
Derfor opfordrer politiet til, at man ikke kontakter ham men straks ringer 1-1-2.
”Vi beder offentligheden om hjælp til at finde ham, og jeg vil også opfordre NN til selv at henvende sig eller kontakte nærmeste politi,” siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben.
Han beskrives som mand, 21 år, 188 cm høj og almindelig af bygning. Han har kort mørkt hår og fuldskæg.
Han er sidst set i Albertslund den 12. december.
Voldssagen er under efterforskning og Københavns Vestegns Politi kommenterer den ikke yderligere.