Dreng jagtet af mand: Politiet søger vidner


Arkivfoto


Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om, at en ukendt mand onsdag aften løb efter en dreng.

Det skete ved Outrup Skole i Storegade i Outrup.

Drengen løb væk, og manden forsvandt ved hallen.

Politiet tager sagen alvorligt og har indledt en efterforskning.

I den forbindelse beder politiet om borgernes hjælp.

Har man været i området mandag aften mellem klokken 18.15 og 20.15 og gjort iagttagelser, der kan hjælpe politiet med at belyse sagen, så vil politiet gerne kontaktes.

Signalementet af den ukendte mand er meget sparsomt, men der er tale om en yngre mand.

Kan du hjælpe politiet med oplysninger, så ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.