Helsingørmotorvejen er spærret i begge retninger efter et uheld. Det skriver Hovedstadens Beredskab på det sociale medie Twitter.
Uheldet er sket ved Tuborgvej i udadgående retning.
Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om et solouheld, hvor en bil er kørt ind i et betonelement.
Føreren af bilen er umiddelbart svært tilskadekommen.
Nordsjællands Politi vurderer, at motorvejen vil være spærret i flere timer oven på uheldet.
/ritzau/
















