Fire udviste for vold og voldtægt vil blive i Danmark


    Arkivfoto


    Tirsdag finder fire udviste kriminelle ud af, om de har en chance for at blive i Danmark, efter deres sager afgøres af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols i Strasbourg.

    Dommene kan have betydning for fremtidige retssager med spørgsmål om udvisning i Danmark, fortæller Louise Halleskov, som er ph.d. og professor ved Aarhus Universitets juridiske institut, til Ritzau.

    – Sagerne er interessante for Danmark, fordi dansk ret om udvisning reelt er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

    – Alle domme, der afsiges, har derfor betydning for muligheden for at udvise kriminelle udlændinge fra Danmark, siger hun.

    De fire mænd kom alle til Danmark i en meget ung alder og lægger vægt på, at de nærmest ingen tilknytning har til deres ophavslande, skriver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en pressemeddelelse.

    Deres straffeattester byder blandt andet på voldtægt, gentagne voldsdomme, røveri og narkodomme.

    I sagerne bliver spørgsmålet rejst, om udvisningsstraffene er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv.

    Louise Halleskov påpeger, at det er de første af 21 lignende sager mod Danmark, som ventes at blive afsagt i den nærmeste fremtid.

    Grovheden af sagerne varierer, men nogle af dem vedrører mindre alvorlig kriminalitet, det gør det særligt interessant, fordi Menneskerettighedsdomstolen ikke har taget stilling til mange af den slags, vurderer Louise Halleskov.

    – Uanset udfaldet har sagerne betydning, fordi de danske regler om udvisning ligger helt tæt op ad Menneskerettighedskonventionen. Indtil nu har Danmark og de andre stater fået et meget stort spillerum, siger hun.

    Afgørelserne offentliggøres tirsdag klokken 10.

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959. Formålet med den er at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

    Derfor er det muligt for borgere og stater at klage til domstolen, hvis de mener, at menneskerettigheder krænkes.

    /ritzau/