Arkivfoto
En 27-årig mand fra Korsør blev onsdag klokken 10.12 anholdt på sin bopæl i Korsør.
Han er sigtet for kvalificeret vold mod en 15-årig dreng.
Volden skete tirsdag eftermiddag.
Her stod den 15-årige i et cykelskur ved Baggesenskolen i Korsør.
Den 27-årige kom hen imod ham og gav ham flere knytnæveslag i ansigtet og et slag i ryggen med et baseballbat.
Det var tilsyneladende på baggrund af en tidligere uoverensstemmelse.
Den 15-årige blev undersøgt på sygehuset for sine knubs, og onsdag, efter at den 15-årige var blevet afhørt af politiet, fandt politiet frem til den 27-årige.
Det overvejes i øjeblikket, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i retten.