Foto Politiet. Efterlyste A til højre og efterlyste B til venstre.
Politiet har udsendt en efterlysning af personerne på billedet
Det sker efter vold på diskoteket TemaBar i Gravene i Viborg.
Her overfaldt de to efterlyste uden tilsyneladende grund andre mennesker på dansegulvet.
Overfaldet skete lidt efter klokken 02:30 natten mellem lørdag og søndag den 3.-4. juni 2023.
Begge de to mistænkte gav to sagesløse personer adskillige knytnæveslag på kroppen og i ansigtet.
Herefter forlod de diskoteket.
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra stedet i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere de to mistænkte.
De efterlyste beskrives som:
A:
Mand
20-30 år
Cirka 175 cm
Almindeligt til kraftigt bygget
Kort, mørkt hår
Overskæg og kort klippet skæg langs kæben
Havde hvid T-shirt på inderst med rød skovmandskjorte udenover
Havde blå jeans på.
B:
Mand
20-30 år
Cirka 185 cm
Slank/almindeligt bygget
Kort, mørkt hår
Mundskæg
Havde grålig Adidas-T-shirt med hvidt tryk på brystet på
Havde mørke bukser på
Havde jakke og hvide kondisko på.
De mistænkte talte ifølge vidner et østeuropæisk sprog indbyrdes, men henvendte sig til personer på stedet på et gebrokkent engelsk.