Metalfestivalen Copenhell, der bliver afholdt på Refshaleøen i København kom i bogstaveligste forstand ud i noget af uvejr fredag eftermiddag og aften.
Et større regnvejr med torden tvang nemlig festivalen til at lukke et bakkeområde, der bliver brugt som tilskuerplads.
– På grund af risiko for lynnedslag bliver vi for at være på den sikre side nødt til at afspærre den grønne bakke foran både Helvíti- og Hades-scenerne indtil videre, lød det.
Kort efter blæste en storskærm på fem gange fem meter ned foran scenen Pandæmonium, hvor gæster kort forinden var blevet kommunikeret fra.
Scenen er nu åben igen, og uvejret er så småt ved at være ovre, lyder det i endnu en opdatering på Facebook ved 20-tiden.
Bakkeområdet er dog stadig lukket.
Festivalen opfordrer sine gæster til at samarbejde og følge sikkerhedspersonalets anvisninger.
Der vil blive meldt ud i forhold til genåbning af området, lyder det videre.
/ritzau/