Politiker og tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte er død.
Det oplyser hans døtre i en pressemeddelelse.
Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke
Peter Brixtofte blev 66 år gammel og efterlader sig tre døtre, syv børnebørn, en mor og en kæreste.
Det var den ene af døtrene, som fandt den tidligere borgmester alene i sin lejlighed i Farum. Det var i samme by, Peter Brixtofte for alvor blev kendt i offentligheden, da han i 1986 overtog posten som borgmester.
Dyre middage og vine på skatteborgernes regning var dog med til at sætte en brat stopper for karrieren i 2002, hvor han måtte forlade sin post. Senere blev han dømt for groft mandatsvig.
/ritzau/
