Arkivfoto.
Syd- og Sønderjyllands Politi fik torsdag en anmeldelse om en video med seksuelt krænkende indhold.
Den florerer blandt skolebørn i Aabenraa Kommune.
To elever optræder i videoen.
Den er både ulovlig at besidde og at dele, lyder advarslen fra politiet.
Videoen er blandt andet blevet delt via det sociale medie Snapchat, hvor en gruppe børn mellem 13 og 15 år allerede har fået adgang til den.
Børnene er under 15 år og kan derfor ikke straffes for besiddelse og deling af videoen.
Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til, at man straks stopper med at dele videoen og sletter den, hvis man har modtaget den.
Forældre opfordres til at tale med børn og unge om digital adfærd og sørge for at videoen bliver slettet.