Arkivfoto
En 25-årig mand er torsdag blevet idømt tidsubestemt anbringelse på en psykiatrisk behandlingsafdeling.
Det sker efter, at han har tilstået at have kvalt sin kæreste.
Hendes lig blev fundet i en bil i vandet ved Amager Strandpark.
Den 25-årige har under sagen tilstået at have kvalt sin kæreste den 2. januar 2022.
Drabet skete, mens parret sad i en bil i Valby.
Efter drabet kørte manden liget af kvinden til Jollevej ved Amager Strandpark, hvor han kørte bilen i vandet.
Dommen betyder, at han på ubestemt tid skal anbringes på en psykiatrisk behandlingsafdeling, indtil en læge og en dommer vurderer, at han kan udskrives.
Den nu dømte mand blev anholdt dagen efter drabet og har siddet varetægtsfængslet siden grundlovsforhøret den 4. januar 2022.