Betjent knaldet af dørmand: Var klar til at sniffe to baner kokain


En betjent blev under besøg på en bar sidste år grebet på fersk gerning med to baner kokain klar til at sniffe på mobilen.

Det fremgår, af politiet oversigt over disciplinærsager for 2015, der blev offentliggjort i går, skriver BT.

Og den kokaintrængende betjent tog det ikke pænt, da han blev snuppet med næsen på vej ned mod den klargjorte kokain.

– Du skal passe på, at du ikke overskrider dine beføjelser. Husk nu lige dine beføjelser, lød det fx fra betjenten til dørmanden.

Dørmanden overhørte truslerne og tilbageholdte betjenten til dennes store utilfredshed.

Det fik betjente til også at at true indehaveren af baren.

– Du vil komme til at se rigtig meget til mig fremover. Du skal ikke vende ryggen til mig, lød truslen til ejeren af baren.

Ved en efterfølgende retssag blev politimanden idømt 60 dages fængsel, og herefter blev betjenten fyret uden varsel af Justitsministeriet.