Arkivfoto
Den 32-årige som for nylig bortførte og voldtog en 13-årig pige er blevet sigtet for også at bortføre, voldtage og myrde Emilie Meng.
Men det stopper ikke her.
Manden er også blevet sigtet for forsøg på voldtægt i Sorø i november sidste år.
Her blev en 15-årig pige, der var elev på Sorø Gymnastikefterskole, passet op og truet med kniv.
Gerningsmanden tvang hende ned på jord.
Kvinden gjorde dog så meget modstand, at han opgav sit forehavende.
Den 32-årige er nu i den forbindelse sigtet for trusler med kniv og forsøg på voldtægt.
Politiet er i færd med at undersøge, om der er flere uopklarede sager, som den anholdte kan sættes i forbindelse med.