Pusher med for meget succes: Livlig trafik førte til besøg af politiet


Arkivfoto.


En anmelder kontaktede mandag aften Østjyllands Politi.

Vedkommende oplyste, at der på en adresse i Randers C var en tæt trafik af mennesker til og fra bopælen.

Anmelderen mente, at det virkede mistænkeligt.

En patrulje blev sendt til stedet og det førte til en ransagning af stedet.

Under denne fandt politiet frem til flere hundrede gram hash, topskud af hash, skunk og amfetamin.

Det blev alt sammen beslaglagt.

Stedets 30-årige mandlige beboer blev anholdt og sigtet for salg af narko.