Gav politiet finger: Udbrød ’fuck da jer’ gentagne gange mens bøden blev skrevet


Arkivfoto


Onsdag eftermiddag gik det op for en ung mand, at det ikke er gratis at give finger.

Den unge mand var passager i en bil, der var på tur på det sydlige Sjælland.

I Stege passerede de en politipatrulje, og den mulighed lod den unge mand ikke gå fra sig.

Han rakte en strunk fuckfinger ad betjentene.

Bilen blev standset kort efter, og passageren med fingeren, en 22-årig mand blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Han udbrød flere gange “Fuck da jer…” under politiforretningen.

Han slap dog med en enkelt bøde, og den fornøjelse kostede 1.500 kroner.