SKIBBY: Søndag eftermiddag er to biler stødt frontalt sammen på Nakkedamsvej, og en mand er blevet klippet fri af sin bil.
Ulykken skete kort før kl. 15.50 hvor der blev slået alarm til 1-1-2 om et alvorligt sammenstød mellem to personbiler.
Redningsfolk med frigørelsesudstyr, flere ambulancer og politipatruljer kom frem til stedet, hvor man hurtigt fik den ene bilist ud af sin bil.
Denne skal være sluppet heldigt fra uheldet med mindre skader.
Mere alvorligt ser det ud for den anden bilist, som man måtte klippe ud af bilen. Efterfølgende er denne fløjet med helikopter til RH Traume – tilstanden hos den tilskadekomne er endnu ukendt.
Hvad årsagen var til uheldet er endnu ikke oplyst.