Arkivfoto.
Retten i Esbjerg varetægtsfængslede torsdag en 28-årig mand.
Han er foreløbigt fængslet i fire uger sigtet for forsøg på manddrab.
Politiet modtog søndag den 26. februar 2023 en anmeldelse om knivstikkeri på Skolebakken i Esbjerg.
En 21-årig mand fra Varde var blevet stukket med kniv.
Knivofferet blev efter overfaldet indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.
Han er nu uden for livsfare.
Politiet har siden anmeldelsen efterforsket sagen intensivt og det førte i går til anholdelse og sigtelse af den 28-årige mand.
Politiet kan af hensyn til efterforskningen ikke udtale sig yderligere i sagen.
Den 28-årige nægtede sig skyldig, men kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling.