To kvindelige fodgængere var lørdag involveret i et trafikuheld i København.
Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.
– To kvindelige fodgængere ville krydse Husumvej cirka 100 meter før Frederikssundsvej, men de glemmer at se sig for.
– De bliver ramt af en mindre varebil, og den ene kvinde får et hovedtraume, og den anden får et benbrud, siger Henrik Svejstrup.
Vagtchefen oplyser, at begge kvinder er uden for livsfare.
En bilinspektør er på stedet for at få klarlagt, hvor hurtigt varebilen kørte.
/ritzau/