Pushere taget på fersk gerning: Solgte kokain for tusinder til betjent


Arkivfoto


Politiet fik torsdag oplysninger om, at tre mænd solgte kokain i større mængder på Grønnegade i Aarhus.

Østjyllands Politi Specialpatruljen rykkede straks ud.

Inden længe blev de tre mænd blev anholdt i forbindelse med en narkohandel.

De solgte nemlig en mindre mængde kokain for et par tusinde kroner til en køber.

Men køberen var i virkeligheden en betjent i civil, og pusherne blev anholdt på stedet.

Politiet startede med at ransage den bil, som de tre mænd befandt sig i ved anholdelsen.

Her fandt politiet flere salgsposer med kokain, en mindre mængde tramadoler, to knive og to pebersprays, som alt sammen blev beslaglagt.

Efterfølgende fik de tre mænd, i alderen 26, 27 og 19 år deres respektive bopæle ransaget.

Her fandt politiet frem til yderligere en mængde kokain og flere tusinde kroner, som formodes at stamme fra salg af narko.

Penge og stoffer blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation.

I den ene bolig fandt politiet desuden en mindre mængde hash, og i den anden en kniv og et knojern, som de pågældende personer ligeledes blev sigtet for at være i besiddelse af.