Fængsel og udvisning: Ung mand dømt for at voldtage og tæske ekskæreste


Arkivfoto


En 19-årig syrisk mand blev fredag dømt for flere voldtægter og vold.

Den dømte er bosiddende i Aabenraa, og dommen faldt ved en domsmandsret i Sønderborg.

Han blev idømt tre år og tre måneders fængsel samt udvisning for bestandig.

Voldtægterne blev begået mod hans ekskæreste, en 18-årig kvinde fra Sønderborg.

Overgrebene sket i perioden mellem februar og april 2022.

Derudover blev den 19-årige mand dømt for to tilfælde af vold, hvoraf det ene blev begået i forlængelse af den ene voldtægt, mens det andet fandt sted i januar 2022.

Den 19-årige har under sagen nægtet sig skyldig og ankede på stedet dommen til frifindelse.