Arkivfoto.
Straffen var ikke for hård, da en mand i landsretten fik frakendt førerretten i tre år, efter at have kørt bil imens han manglede søvn.
Det har Højesteret afgjort torsdag.
Retten skulle tage stilling til, om man kunne betegne det som kørsel under skærpende omstændigheder eller ej.
Både i byretten og landsretten blev det vurderet som tilfældet. Det var Højesteret også enige i.
Den pågældende mand var involveret i et solouheld med en bil. Han har indrømmet, at han var træt forud for uheldet.
Men han og hans forsvarer mente ikke, at det kunnes kaldes kørsel under skærpende omstændigheder.
Det skyldes ifølge manden blandt andet, at det var et solouheld, som ikke udgjorde fare for andre, fremgår af det af dommen, som Højesteret har offentliggjort.
/ritzau/