Arkivfoto
Fyns Politi har anholdt to personer i en bil med en større mængde hash.
Det oplyser de fredag i en pressemeddelelse.
Anholdelsen skete efter en patrulje forsøgte at bringe hashbilen til standsning.
Det lykkedes ikke, i stedet førte det til en politijagt.
Jagten endte, da den eftersatte bil forulykkede i krydset Hjallesevej, Munkerisvej og Hunderupgade i Odense.
I den forulykkede bil fandt Fyns Politi en større mængde hash og to mænd.
De blev begge anholdt.
De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør i lørdag den 25. februar 2023
Politi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.