Arkivfoto
Fredag klokken 0.40 var der højlydt larm fra p-pladsen ved Rema1000 på Karrebækvej i Næstved.
Her var en lastbil kørt ind i en parkeret Skoda Citigo.
Den satte sig fast i lastbilen.
Chaufføren forsøgte at bakke sig fri, men det gik ikke godt.
Han ramte en anden parkeret Skoda, som ved manøvren blev skubbet ind i et hus.
Da politiet kort efter ankom til stedet, stod lastbilchaufføren og svajede.
En alkometertest viste da også, at han havde en promille, der var et godt stykke over det tilladte.
Det var en 54-årig mand fra lokalområdet, og han blev anholdt klokken 0.46 og sigtet for spirituskørsel.